Kommentar om det store talent, Sidsel Lieknins Vestertjele, oprindeligt udgivet på Sang-skriver.dk, i vinteren 2009
Den nye sæson af X-factor blev for alvor interessant, da en 16-årig pige med glødende intense og mørke øjne trådte ind på scenen: Sidsel Lieknins Vestertjele. Hun bjergtog de tre barske dommere med sin særegne stemme og lyrik, og gåsehuden trængte helt ud gennem fjernsynsskærmenes små-fordummende pixels. Og ikke nok med det, hun havde gud hjælpe mig selv skrevet den sang hun spillede.
Her var et skifte at spore i den mainstream underholdning, X-factor ellers har været eksponent for. Nu var der måske udsigt til, at en anden kunstner kunne overtage den originale fakkel fra Thomas Blachman, som i denne anden sæson har lignet en mand, der har sagt det, han havde at sige, og så småt er blevet inficeret med den almindelighed, han selv har skældt ud hele vejen igennem programmet.
Og faklen skulle bæres videre af den lille indisk udseende Sidsel, som taler og opfører sig som en viis, gammel sjæl i en ung krop. Man hoppede frem på stolesædet. Nu ville X-factor måske udvikle sig, fra at være regulær sang- og performancetræning for pivåbne døre, til at være et program, der også præsenterede den originale sangskrivning, som landets musikliv så voldsomt tørster efter.
Men DR og Blachman bedrog os. De satte Sidsel til at synge Metallica og John Lennon. Bevares, det er glimrende musik, og hendes særlige sjæl kravlede alligevel ind under huden på en, og fik cellerne til at krympe. Men hvor blev hendes egne sange af? Det er næppe Sidsel, som har sagt fra, for hun er en ægte kunstner, det lyser ud af hende. Det er nok nærmere DR, som har sat foden ned. Og Blachman har svigtet sit kald, ved ikke at insistere på, at pigen skulle spille sin egen musik. Eller også var det en del af de horrible kontrakter, som DR er blevet kritiseret for, at deltagerne skulle skrive under på.
Måske var Sidsel faldet igennem med sine egne kompositioner. Men det kan også være, at hun havde tryllebundet halvanden million danskere, på samme overbevisende måde som hun gør med kopinumrene?
Uanset hvad, så skal man holde øje med navnet Sidsel Lieknins Vestertjele i fremtiden. Denne gamle sjæl er mere end en døgnflue. Men det er ikke sikkert, at hun slår igennem som sangskriver, for hun har mange sager brændende i hjertet. Tidligere har hun blandt andet udtalt, at hun gerne vil ind i politik en dag. Og en sådan ambition er, mærkeligt nok, et særsyn blandt kunstnere. Således udtalte forfatteren Georg Metz for nylig, at der vist i nyere tid kun havde været Jørgen Lemborg som kunstner i folketinget, udover Jakob Haugaard, som jo mest af alt var en joke. [DJBFA Nyt # 2 2009]
Vi lader Sidsel få det sidste ord, for hvor tit hører man egentlig om 16-årige sangskrivere - eller kunstnere i det hele taget – der har et hovedformål som dette: - Min mission er at redde menneskeliv og hjælpe mennesker, og det budskab kommer også frem i min musik.
Lyt til Sidsel synge Rocket Brothers med Kashmir.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar