tirsdag den 6. marts 2012

Interview: Morten Bay

Interview med Morten Bay af MH - oprindelig bragt på www.danskesangskriverklubber.dk samt nyhedsbrev, 18.11.2010


Hvordan er det at være dansk sangskriver i det land, du befinder dig i?
Det siger næsten sig selv, at det er lidt federe at være sangskriver i Los Angeles end i København. Du er tættere på dine sangskriverhelte, der ofte kommer og spiller i byen, der er mange spillesteder, man selv kan tage hen og spille på, og co-write-mulighederne er nærmest endeløse. Derudover er det nemt at smutte til andre co-write-hovedstæder som Nashville, Atlanta eller New York. I LA er vi så også tæt på branchen, både i Hollywood, hvor man kan få sine sange placeret i film og tv, og generelt fordi alle de store publishers og labels er til stede her. Ulempen er naturligvis økonomien. Der er ikke mange penge i hverken at spille sine sange live, og ej heller er der noget, der hedder dagpenge til de tomme perioder.

Hvordan er din musik blevet modtaget af det udenlandske publikum?
Mit seneste projekt har været så længe undervejs, at jeg ikke rigtig har præsenteret det endnu. Men de amerikanere, der har lyttet, er ret begejstrede. Jeg har altid haft ørene mere tunet ind på den amerikanske lyd end den danske, så jeg passer nok bedre ind her.

Hvordan har du struktureret din hverdag?
Sangskriveriet er kun en del af mine mange, kreative aktiviteter. Jeg lever af at skrive artikler og bøger, samt rådgive om nye medier. Så det går der naturligvis mest tid med. Men mit hjemmestudie er sat op, så jeg altid kan pløje nye idéer ned med det samme. Og det sker mest sent om aftenen med hovedtelefoner på.

Har du nogle gode råd til folk der overvejer at gøre det samme, skal man tage derhen først og se ad, eller skal man bare kaste sig ud i det?
Mit råd til folk, der gerne vil prøve kræfter med udlandet, og USA specifikt er altid dette: Du kan ikke køre en USA-karriere fra Danmark, så du SKAL bo her i en periode, hvis du mener det alvorligt. MEN jeg råder også altid folk til at starte med at pendle frem og tilbage i minimum et år for at bygge et netværk op. Hvis man først skal til at bygge netværk op, når man er her, er man ikke bare bagud i forhold til alle de andre sangskrivere her, det er også en temmelig dyr og demotiverende affære. Man er nødt til at have noget at starte med, når man flytter.

Hvordan er vilkårene på de udenlandske tilsteder, bliver spillestederne sure hvis I indrapporterer jeres koncerter til Koda, og bliver sangskriverne snydt af spillestederne etc.?
De er rimelig ligeglade med Koda-tilmeldinger, da ingen af dem betaler direkte til Koda. De fleste spillesteder her i byen har dog Ascap/BMI/Cesac-aftaler, så hvis man spiller her, kommer der Koda-,

Har du stødt på lokale sangskriverklubber a la dem vi har i Danmark?
Ja, der er masser. Ikke bare her i LA, men også i andre Californiske byer, som f.eks. San Francisco. Meget ofte er de genrebestemte. Men alleroftest er de centreret omkring et spillested, hvor en sangskriverklub har en aften om ugen på et givent sted. Ofte består klubben også bare af en fyr, der står for en aften om ugen et eller andet sted, og hans netværk er så ”klubben”. Men folk kender så hinanden alligevel af samme grund.

Er der organisitaioner som fx DJBFA, DPA, DAF etc.?
Der er masser af sangskriver/komponist-”guilds” i USA. De er dog slet ikke lige så stærke og organiserede som i Danmark, hvor DPA, DJBFA og DKF jo ligefrem ejer KODA sammen med Musikforlæggerforeningen. Ascap/BMI/Cesac er helt adskilte fra disse ”guilds”. Til gengæld er fagbevægelsen ret stærk herovre, så de amerikanske modsvar til DMF og DAF har næsten lige så meget magt som derhjemme. Dog er der ingen dagpenge-løsninger.


Skal man have arbejdstilladelse?
Ikke til at skrive. Men i samme øjeblik, du skal opføre dine sange offentligt, skal du have en arbejdstilladelse.

Er der støttemuligheder i det land du opholder dig i, eller har du fået støtte med fra DK?
Støttemulighederne i USA er meget få. Du kan søge legater, men de tildeles ofte til den klassiske/højkulturelle afdeling, og man konkurrerer om meget få legater med 30 0 millioner mennesker.
Jeg har fra DPA fået et enkelt legat til et projekt, jeg arbejder med herovre i forbindelse med min næste plade.

Mangler du penge til at lave en plade? Lån op til 200.000 kroner hos GE Money Bank

Ingen kommentarer:

Send en kommentar